tirsdag den 31. januar 2012

Sund uge #2

Dagens mellemmåltid efter træning - æble/kanel yoghurt med müsli - lækkert!





mandag den 30. januar 2012

Sund uge #1

Jeg holder sund uge i denne uge og bruger derfor ekstra tid og penge på at handle ind og lave lækker mad. Der er mange forskellige holdninger til det med at være sund. For mit vedkommende handler sundhed om træning, sund kost, ingen slik og godt humør. Jeg har denne gang en idé om at jeg gerne vil spare på kulhydraterne gennem pasta, brød og ris. Så (så vidt det er muligt) vil jeg tilstræbe mig på at spise salat og kød til aftensmad. For mig fungerer det godt at lave mere end hvad jeg kan spise og så bruge resterne på madpakke dagen efter. Derudover har jeg altid rigeligt med frugt i tasken. Det er nemt at spise hvis man har travlt, og så er det hurtigt at pakke om morgenen på vej ud af døren. Min morgenmad består af rugfras og havregryn, og det bliver der ikke lavet om på. Det er vigtigt at lægge en god bund når man har en lang dag foran sig.

I dag kom jeg tidligt hjem fra studiet og lavede denne lækre rødkålssalat. Opskriften står under billederne. I aften skal jeg på café med to piger fra mit arbejde. Vi skal på Stiften, og jeg har hørt rigtig godt om deres salater så det er jo helt perfekt. 

Håber I har haft en dejlig dag i det skønne vejr :)




Opskrift til 3-4 portioner:
1/4 rødkålshoved
3 gulerødder
2 appelsiner
1 håndfuld mandler


Rødkålen snittes fint og gulerødderne skrælles og rives groft. Appelsinerne skrælles og skæres i halvstore tern. Det hele blandes sammen og toppes med hele mandler.

Dagens outfit

Cardigan: InWear
Skjorte: Genbrug
Jeans: Won Hundred
Støvler: Ca'Shott



Antik loppemarked, Ridehuset, Aarhus C.

For et par uger siden var jeg til antik loppemarked i Ridehuset, som ligger i Aarhus C. Jeg købte for en gangs skyld ingen ting, men fik taget et par billeder af nogle fine ting som jeg lige vil vise jer. Ofte er priserne skruet en del op når det er antik marked i forhold til almindelige loppemarkeder. Det er ofte folk der tager rundt til forskellige markeder med deres boder, så de har en god fornemmelse af hvad tingene er værd, og derfor er det sværere at prutte om prisen med dem. Men nogle gange kan man godt være heldig :)


Fint nummerskilt

Flotte kage- og kaffedåser

Lyngbyvaser med og uden blomster


Virkelig fint saltkar - ærger mig lidt over at jeg ikke købte det - 100 kr. var måske ikke så galt alligevel?!

Gamle møbler


søndag den 29. januar 2012

HAY puder

Hej med jer.
Så er jeg tilbage i Aarhus efter en dejlig weekend på Fyn. Lige nu sidder jeg klar til at se håndboldfinalen - kom så DANMARK!! Men inden de starter kan jeg lige nå at vise jer mine nye HAY puder. Jeg har ønsket mig dem i rigtig lang tid og var virkelig i tvivl om hvilke farver der ville være flotte hjem til mig. Men det endte med at jeg købte en pink og en lyserød og de er helt perfekte. Jeg synes de lyser godt op i sofaen og de passer rigtig fint sammen med min nye Rolf lysestage som jeg fik i fødselsdagsgave (billeder kommer snart) og nogle postkort jeg har hængende på væggen over sofaen.

Puderne koster 550 kr. stykket og kan bl.a. købes i HAY og Magasin.

Nu må jeg tilbage til kampen, vi læses ved snart igen :)






lørdag den 28. januar 2012

Dagens outfit

Hej alle sammen.

Jeg holder weekend på Fyn og kom herhjem allerede i torsdags. Igår gik dagen med læsning og hygge med familien, og igår aftes var jeg til Vejstrup stævne på min gamle efterskole. Min søster skulle lave opvisning med hendes gymnastikhold dernede, og jeg inviterede derfor min veninde Cecilie med derned og se det. Det var en rigtig god aften med masser af flot gymnastik, smukke dragter og god stemning. Både Cecilie og jeg fik helt lyst til at gå til gymnastik igen :) Billederne blev taget igår eftermiddags inden vi tog afsted.

Jeg håber I har en rigtig dejlig weekend.
Knus Katrine
Skjorte: Envii
Cardigan: Samsøe Samsøe
Shorts: Weekday
Støvler: Billi Bi



fredag den 27. januar 2012

Følg bloggen

Husker I at følge bloggen?

Her kan I følge bloggen på facebook:





Til jer der ikke kender bloglovin, er det bare om at komme derind og oprette en bruger. Så kan I følge alle de blogs I har lyst til og få et samlet overblik over nye indlæg hver dag.

Følg bloggen på bloglovin her:

Follow Genbrug og glamour

torsdag den 26. januar 2012

New in: Basic make-up items

Her kommer endnu et indlæg om nogle af mine fødselsdagsgaver. Denne gang vil jeg vise jer, som overskriften beskriver så fint, et par ting som blev tilføjet - eller måske nærmere indskiftet (hvis der er noget der hedder det) - i min basis make-up. Det er måske ikke så spændende, men synes alligevel lige jeg ville vise jer det, da jeg faktisk blev rigtig glad for alle tingene, og så er det jo nogle ting jeg bruger hver eneste dag :)


Jeg fik denne mousse af studiepigerne. Jeg bruger den hver dag under øjnene og til at dække eventuelle urenheder i huden. Jeg har brugt den i mange år og har altid været glad for den, derfor er det en vigtig del af min make-up.



Fin toilettaske og make-up-pung fra Lisbeth Dahl, som jeg havde ønsket mig af min lillesøster. Det er altid dejligt at skifte ud, for jeg synes hurtigt de kan blive lidt "nussede" når man bruger dem meget.



Af studiepigerne fik jeg også denne rougebørste fra Youngblood, den er helt fantastisk og kan klart anbefales. Også en ting som jeg bruger hver dag - et godt tip er at huske at rense den en gang om ugen, så holder den sig lækker og ren.

Nu vil jeg nyde min torsdag aften sammen med min familie.
Håber I får en dejlig weekend, vi læses ved!

onsdag den 25. januar 2012

Hat, strømper og nye jeans

Hej alle.
Jeg lovede jer nogle billeder af mine fødselsdagsgaver, og har besluttet at dele det op i flere indlæg. Jeg fik rigtig mange fine ting, og nedenfor kan I se de ting som blev tilføjet til min gardarobe.



Hatten er fra Pieces og jeg fik den af smukke Fie. Jeg så hende med den på for noget tid siden og blev forelsket i den med det samme. Desværre var den ikke til at støve op nogle steder i byen, og det endte derfor med at jeg opgav projektet og sagde til Fie at jeg ønskede mig den, hvis hun kunne finde den. Jeg troede egentlig det var umuligt at finde den, og blev derfor virkelig glad og overrasket da jeg pakkede den op i lørdags :) Fie havde åbenbart fundet den på nettet og havde været så sød at bestille den hjem til mig. Jeg glæder mig til at tage den i brug i weekenden, hvor jeg skal hjem til Fyn og besøge min familie, tror den bliver noget så yndig sammen med min frakke fra Benetton :)



Strømper fik jeg af mine forældre. Jeg er især vild med de stribede, de er virkelig fine. Lige for tiden har jeg simpelthen en svaghed for strømper - jeg kan slet ikke få nok af dem.




Disse lækre jeans fik jeg af Frede, og var nogle jeg havde ønsket mig rigtig meget. De er fra Won Hundred og modellen hedder Birgitte. I kender dem måske?! De er højtaljede og går lige til navlen, og så er de stramme i benene og er derfor gode til stort set alt. Jeg går rigtig meget i sorte jeans og mine gamle yndlings var efterhånden slidt op. Derfor blev jeg rigtig glad da jeg fik et par nye og er sikker på de bliver mine nye yndlingsbukser :)

Hav en fortsat god dag.
Knus

tirsdag den 24. januar 2012

Pink and green

Til min fødselsdag fik jeg de fineste tulipaner. Jeg elsker som sagt at have friske blomster stående i lejligheden, og blev derfor rigtig glad da mine veninder havde nogle med i lørdags. De pynter så flot og dufter dejligt - og så bliver jeg så glad af at kigge på dem :)
Mine yndlingsfarver er (som nogle nok har bemærket) lyserød og lilla, hvilket også var de farver jeg fik tulipanerne i. Herunder kan I se billeder af to af buketterne, jeg synes simpelthen de er så smukke...





mandag den 23. januar 2012

Fødselsdag

Kære læsere.
Jeg håber I har haft en dejlig weekend og er kommet godt igang med den nye uge i dag. 
Jeg har haft den bedste weekend og er blevet fejret på bedste vis. Faktisk er jeg blevet fejret både torsdag, fredag, lørdag og søndag selvom jeg jo kun havde rigtig fødselsdag i lørdags :) Det har været nogle helt fantastiske dage med masser af gæster, gaver, hygge og god mad. Jeg har lavet dette indlæg med lidt highlights fra weekenden - gaverne kommer i et indlæg i morgen.
Knus Katrine

Torsdag havde jeg hjemmelavet fødselsdagsbrunsviger med til holdet på skolen :)

Fredag fik jeg besøg af min familie, hvor jeg havde lavet lækker middag og lagkage til dessert.

:)

Lørdag morgen blev jeg vækket af min familie med gaver og fødselsdagssang.

Efterfølgende kæreste-aften med håndbold og god mad :)

Søndag havde jeg inviteret nogle piger til boller og kakao - så hyggeligt.

... og så var der flere fine gaver ...

... og fødselsdagsboller ...

... og mango og appelsin :)

Skønne Lise fra mit arbejde og fødselsdagsbarnet :)

Søde Vivi og Julie fra studiet. 

Fie fra efterskolen og Karen fra studiet - dejlige piger.

Endnu en lagkage og masser af hygge - skøn, skøn weekend!