tirsdag den 30. august 2011

House-to-the-Warming

I lørdags fik jeg for alvor indviet min nye lejlighed sammen med en masse dejlige venner og familie. Vi fik hygget, snakket, spillet Margrete-skål, danset, grinet og en masse andet. Festen sluttede først langt ud på natten og jeg tror alle havde en rigtig god aften - jeg synes i hvert fald det var en stor succes!

Jeg havde pyntet lejligheden med balloner og havde bagt cupcakes. Derudover var der lyserøde velkomstdrinks, lækre snacks og masser af øl - og jeg tror vist vi alle sammen fik rigeligt. Stemningen blev i hvert fald hurtigt god og folk fik snakket på kryds og tværs selvom ikke alle kendte hinanden :)

Senere på aftenen serverede jeg hjemmelavede pølsehorn, og pludselig blev festen til "pølsefest". Især mine skønne tandlæge-veninder fik spist rigeligt af dem og fik taget en masse sjove billeder sammen med pølsehornene - skøre piger!

Min lillebror og en god veninde, Cecilie, var kommet helt fra Fyn, og min fætter Kristian fra Aalborg havde også taget den lange tur herned. Skønt med familie-selskab!

Mit kamera blev flittigt brugt hele aftenen og der blev taget over 250 billeder. I kan se et par stykker af dem herunder...

Tøse-slik

Chokolade cupcakes med hindbærfrosting og banan cupcakes med moccafrosting

Balloner i lysekronen

Andreas og Frede

Fie, Vivi og Mia

Julie og Karen

Hyggesnak

Axel og lillebror Lasse

Tredje runde i Margrete-skål-legen

Fætter Kristian

Skønne tandlæger

Mikkel og Mia

Best friends
Sune og Cecilie

Typisk Vivi

Ovenpå

Cirkus - hvor kom det fra?

Cille

... Der ligger flere billeder på facebook, så gå ind og kig hvis I vil se mere :)

fredag den 26. august 2011

Pre-opening i Bianco Footwear

I dag er den nye Bianco butik åbnet på Søndergade i Aarhus C. Lige overfor Gina Tricot, ved siden af 3 butikken. Jeg har efterhånden arbejdet for Bianco i to år, og må nok indrømme at det var en lille smule vemodigt, da det for alvor gik op for mig at jeg ikke længere er en del af det. Mine chefer, Kirsten og Michael, har nemlig valgt at træde ud af Bianco og i stedet satse på et helt nyt koncept og åbne nogle nye skobutikker i de samme lokaler. Derfor har der de sidste to måneder været udsalg i Bianco butikkerne med henblik på at de lukker ned. Bianco i Maren Smeds Gyde er allerede lukket og starter op som "Blondie & Buster" d. 1/9-11. Bianco i Ryesgade lukker i næste uge og åbner omkring d. 15/9-11 som "POSH SHOES". Jeg skal stadig arbejde i begge forretninger og glæder mig meget! Det bliver mærker som Cashott, Billi Bi, Angulus, ShoeBiz, Gardenia, UGG, Vagabond, Hilfiger, Playboy, Bronx og BDK og jeg har set en del af skoene - det er super fedt! Kom ned og kig på onsdag når vi åbner :)

Nå, men igår aftes holdt den nye Bianco butik pre-opening for bloggere, ansatte og specielt inviterede - og jeg var med sammen med min veninde Vivi. Det var et fedt event med rød løber, champagne, tapas, dj, dansere, taler, goodiebags og selvfølgelig masser af sko, støvler, tasker og accessories. Der var rigtig god stemning og butikken var blevet super flot...




















tirsdag den 23. august 2011

Projekter i lejligheden

I dag har jeg fået ordnet en masse gode projekter i lejligheden. Og er efterhånden klar til indflytterfest i weekenden :) Jeg er rigtig glad for gamle møbler og køber ofte ting og sager på loppemarkeder, gul og gratis og i genbrugsforretninger. Ofte er de ting jeg får med hjem dog ikke helt i den stand eller farve som jeg gerne vil have, og jeg bruger derfor en del tid på at gøre det fint så det bliver lige som jeg gerne vil have det.

Jeg fik fx lagt sidste hånd på mine stole som skulle ombetrækkes. Det var egentlig overraskende nemt og tog ganske kort tid. Stoffet har jeg købt i Skumhuset til små penge.


Da jeg købte mit spisebord og de fire stole var det mørkebrunt og sæderne var betrukket med noget brunt, kedeligt syntetisk materiale. Nu er det hele hvidt og stolene har fået nyt stribet stof på sæderne.



Jeg fandt også alle mine billedrammer frem fra gemmerne. Jeg havde en plan i hovedet om at lave en billedkollage over sofaen. Da jeg fik lagt dem alle op på gulvet, gik det op for mig at jeg vist ikke skal købe flere lige foreløbigt....


Jeg fik valgt nogle af rammerne ud og fik dem hængt op på væggen over min sofa. Vatterpasset blev flittigt brugt og resultatet blev rigtig godt synes jeg. Nu mangler jeg bare de rigtige motiver, det må komme senere. Indtil videre har jeg en midlertidig løsning med lidt postkort og tomme rammer ind i mellem.



Herudover har dagen stået på hyggeligt venindebesøg af Mia som jeg har gået i børnehave med, og andre småprojekter som stod på min "to-do-liste". Den sidste uge af sommerferien skal virkelig bruges effektivt - det er nu jeg skal nå alt det jeg ikke har nået, samtidig med at jeg skal nå at slappe af og lade op til studiestart på onsdag. 

Ha' en skøn aften - nu gælder det OB - god fodboldkamp!

mandag den 22. august 2011

Sommerdag med Sony

Yes! Da det i formiddags gik op for mig at det var solskin udenfor og jeg ingen planer havde hele dagen, besluttede jeg at cykle til stranden. Jeg fik hurtigt pakket tæppe, bog, mad og mit spejlreflekskamera og kørte de ca. 6 km der er til Bellevue Strand i Risskov. Det var skønt at komme lidt væk fra byens støj og bilos og i stedet ligge og slappe af i den friske luft til lyden af bølger og måger. Samtidig blev bikinilinjen opfrisket og der kom lidt farve i kinderne. Jeg fik også taget nogle flotte billeder, og har lagt et par af dem op nedenfor... 










Håber I alle har haft en ligeså skøn dag som jeg har!