Viser opslag med etiketten Party. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Party. Vis alle opslag

søndag den 9. oktober 2011

Housewarming for familien

Hej læsere.
Jeg har haft en skøn weekend i dejligt selskab. Som I måske ved, havde jeg besøg af min familie lørdag aften. Lejligheden skulle indvies endnu en gang, og denne gang var det "flyttefolkene", som var blevet inviteret :) Jeg havde bagt pizza an masse og vi hyggede med god rødvin og snak. Aftenen startede med et glas asti og lækre saltmandler jeg havde lavet i ovnen.


Opskrift på saltmandler:
200 g mandler
2 dl lunkent vand
3 spsk fint salt


Salten opløses i vandet og mandlerne ligges i blød i et kvarter. Herefter skal mandlerne dryppe af i et dørslag og i ovnen på 200 grader i 20-25 minutter. Det er virkelig nemt at lave og det er en super lækker og sund snack - prøv det!

Jeg synes ikke der findes noget bedre end at få besøg af mor og far. Det er altid så rart og hyggeligt. Denne gang havde og de oven i købet taget fine gaver med til mig... Jeg fik Peugeot salt og peber kværne og så havde de samlet en masse forskellige ting til mig fra loppemarkeder - så sødt :) Der findes sjovt nok ikke nogle personer her i verden, der kender mig så godt som mine egne forældre gør. Og det var tydeligt at se på de ting de havde købt til mig - det var lige min stil :)


Der var også lidt lækkerier i form af kryddersalt, oliven, pesto, kaffe og kusmi te. Ting som jeg nok, hvis jeg selv havde handlet ind, havde valgt de billige udgaver af fra Netto. Jeg elsker at blive forkælet og især den fine lysestage blev jeg rigtig glad for, den er virkelig fin og SÅ hyggelig :)


Af min grankusine Pia og hendes familie fik jeg viskestykker fra HAY, og de er SÅ lækre og flotte. Jeg er virkelig glad for dem og er helt sikker på det bliver mine nye favoritter i køkkenet!



Jeg bagte 3 forskellige pizzaer, som I kan se nedenfor... De blev alle sammen rigtig gode og jeg har vist mad til de næste 14 dage :)

Kartoffelpizza med grøn pesto, frisk mozzarella og frisk rosmarin

Pizza med tomat, parmaskinke, rucola og granaost

Pizza med tomat, oksekød, pepperoni, gorgonzola, løg, champignon, ananas og oliven

Mums, siger jeg bare!

Jeg håber I har haft en dejlig weekend. Nu vil jeg løbe en tur og efterfølgende hygge med en gåtur og en kop kaffe med Vivi. Vi læses ved :)

tirsdag den 30. august 2011

House-to-the-Warming

I lørdags fik jeg for alvor indviet min nye lejlighed sammen med en masse dejlige venner og familie. Vi fik hygget, snakket, spillet Margrete-skål, danset, grinet og en masse andet. Festen sluttede først langt ud på natten og jeg tror alle havde en rigtig god aften - jeg synes i hvert fald det var en stor succes!

Jeg havde pyntet lejligheden med balloner og havde bagt cupcakes. Derudover var der lyserøde velkomstdrinks, lækre snacks og masser af øl - og jeg tror vist vi alle sammen fik rigeligt. Stemningen blev i hvert fald hurtigt god og folk fik snakket på kryds og tværs selvom ikke alle kendte hinanden :)

Senere på aftenen serverede jeg hjemmelavede pølsehorn, og pludselig blev festen til "pølsefest". Især mine skønne tandlæge-veninder fik spist rigeligt af dem og fik taget en masse sjove billeder sammen med pølsehornene - skøre piger!

Min lillebror og en god veninde, Cecilie, var kommet helt fra Fyn, og min fætter Kristian fra Aalborg havde også taget den lange tur herned. Skønt med familie-selskab!

Mit kamera blev flittigt brugt hele aftenen og der blev taget over 250 billeder. I kan se et par stykker af dem herunder...

Tøse-slik

Chokolade cupcakes med hindbærfrosting og banan cupcakes med moccafrosting

Balloner i lysekronen

Andreas og Frede

Fie, Vivi og Mia

Julie og Karen

Hyggesnak

Axel og lillebror Lasse

Tredje runde i Margrete-skål-legen

Fætter Kristian

Skønne tandlæger

Mikkel og Mia

Best friends
Sune og Cecilie

Typisk Vivi

Ovenpå

Cirkus - hvor kom det fra?

Cille

... Der ligger flere billeder på facebook, så gå ind og kig hvis I vil se mere :)