fredag den 4. november 2011

Ryd-op-i-tøjskab-aften

Kære læsere.
Så er eksamen overstået og jeg kan holde weekend. Hvis I tænker hvordan det gik, ved jeg ikke helt hvad jeg skal svare. Egentlig synes jeg det gik rimelig godt, jeg havde rigtig travlt fordi der var tidspres og mange opgaver, men jeg fik skrevet noget til alle opgaver. Jeg har dog efterfølgende fundet ud af at i hvert fald én opgave er helt forkert, der er nok flere, men sådan er det vel altid. De kan vel ikke forvente jeg skal bestå med 100%? Det værste er bare, at man aldrig kan vide sig sikker fordi det er en af skolens hårdest-dømmende lærere der skal rette min opgave. Vi får se - jeg kan i hvert fald ikke gøre mere nu og tillader mig derfor at holde fri fra læsningen resten af weekenden :)

Jeg har længe gerne ville rydde op i mit tøjskab. Det var virkelig begyndt at rode og være uoverskueligt. Og samtidig var jeg træt af at jeg ofte tog det samme tøj på igen og igen. Jeg var et smut nede i byen efter eksamen og fandt en superfin bordeauxrød skjorte-kjole fra Mbym. Jeg købte den dog ikke fordi jeg tænkte at jeg lige ville overveje købet. Den koster 400kr. som jo ikke er så galt, men når man er på SU og bor i egen lejlighed er der ikke altid lige mange penge til shopping. Nu må vi se, hvis jeg ikke kan få den ud af hovedet må jeg give mig selv lov. Så har jeg også et outfit til årets julefrokoster :) Nå, men jeg besluttede mig altså at rydde op i mit tøjskab. Et lidt stort projekt, men der dukkede en hel del tøj op som jeg havde glemt og jeg fik sorteret to bunker fra, så det var hele tiden værd. Jeg har taget nogle billeder af et par af vidunderne der dukkede op. Beklager kvaliteten og baggrunden på billederne, men det måtte foregå med selvudløser og i et lidt dårligt lys. Håber I kan bære over med det.

Jeg fandt bl.a. de her fine hvide shorts. Jeg har engang købt dem i genbrugen til 15 kr. tror jeg, men synes de er ret fine. Skjorten er fra Minimum og også en jeg skal til at bruge lidt oftere. Er den ikke meget fin også? Skoene er købt i Stradivarius på Kreta, de er SÅ flotte!



Endnu en ting fra genneren er denne lækre striktrøje. Den kradser lidt men det kan jo undgås ved at tage en langærmet bluse inden under. Jeg mener den kostede 40 kr. men den er virkelig lækker og rigtig varm. Synes den er fed til et par høje støvletter (fx de brune jeg har på på billedet). Så er stilen ikke ligeså bondemands-agtig :)


Den her poncho fik jeg engang i julegave af min farmor og farfar. Tror det var i 2.g? Dengang kunne jeg ikke helt finde ud af hvad jeg syntes om den, men efterfølgende har jeg brugt den en hel del. De havde selv været ude og finde den i Vila og den er virkelig blød og lækker. Den har en fin lyserød farve og tre perler på halskraven, og så har den en ret fin længde synes jeg. Jeg havde glemt jeg ejede den og skal helt sikkert til at bruge den igen. Årstiden er jo til det må man sige :) Nederdelen er i strik fra Gina Tricot. Købte den sidste år og brugte den også en hel del. Nu skal den frem igen :)



Åh, jeg blev lidt blød i knæene (kan man sige det?) da jeg fandt denne fine blazer. Det er en min mor havde på da hende og min far blev gift på rådhuset tilbage i 1992 tror jeg det var. Den er lidt krøllet på billedet, men hold da op hvor er den fin. den har selvfølgelig skulderpuder og så har den en ret fin længde. Jeg elsker at kunne bruge min mors gamle tøj, det er altså noget helt specielt. Ville ønske hun havde gemt noget mere, for det ville helt sikkert være moderne igen nu, men det kan man jo ikke gøre noget ved. I stedet må jeg glæde mig over de ting der er blevet gemt, som fx denne her :)


Fandt også denne smukke hvide skjorte, mener den er fra Saint Tropez. Jeg købte den da jeg blev student, men det endte med jeg tog en anden skjorte på til festen, så ligesiden har den egentlig bare hængt i skabet og er kun blevet brugt få gange. Synes den er ret fin og må prøve at få den brugt lidt mere selvom hvid måske ikke er så efterårs-agtig?

Outfittet i midten er hvad jeg havde på i dag til eksamen.

Kjole: Samsøe Samsøe
Cardigan: Zara
Støvletter: Billi Bi
Øreringe: Naf Naf

Jeg fandt også ud af at jeg havde fem(!) forskellige par cowboyshorts. Hold da op synes jeg selv. Men de er nu også gode til lidt af hvert og så kan de jo bruges både om sommeren med bare ben og om vinteren med strømpebukser under.



Her er mit tøjskab efter oprydningen. Jeg glemte desværre at tage et før-billede men kan love jer for at det bestemt ikke så ligesådan ud... Hvis I kigger nederst til venstre ser i min "sports-bunke". Ved godt det er dårlig stil, men orkede virkelig ikke mere til sidst så fik ikke ryddet den op, måske kan I se den er lige ved at vælte og jeg burde virkelig. Må se om jeg ikke kan nå det i morgen tidlig inden arbejde :)


Tøjstativet fik også tilføjet et par ekstra kjoler, skjorter og blazere.


...og som sagt blev der ryddet ud - 2 bunker blev det til. Det meste er sommertøj og skal bare gemmes væk, men en del af det er vist også noget der skal kasseres.



Det var alt for nu, i aften er jeg bare hjemme alene og skal hygge mig foran fjernsynet og tidligt i seng. Jeg er altid helt smadret efter en eksamen og derfor er det meget rart ikke at have nogle planer. I morgen skal jeg arbejde og ses med en studieveninde om aftenen. Søndag står også på arbejde - kom gerne forbi for jeg skal stå der helt alene! Det foregår i Posh i Ryesgade fra 12-16.

Ellers læses vi ved snart igen, hav en dejlig weekend :)

torsdag den 3. november 2011

Hyggeaften

Igår havde jeg hyggeaften med Frede og det var lige hvad jeg kunne bruge :)
Frede kom direkte fra træning og jeg havde derfor LOVET at der skulle være mad nok. Det endte derfor med at jeg lavede nachos til forret og wok-mad til hovedret. Det var rigtig lækkert og vi fik også lidt vin til - selvom det kun var onsdag :)








I kan jo se ingridienserne på billederne, men kyllingen var krydret med salt, peber, chili og karry. Saucen er bare kokosmælk. Virkelig nemt og rigtig lækkert med alle de farverige grøntsager :)

Vi så en film der hedder "Into the wild" som jeg havde liggende på min computer. Den var faktisk rigtig god selvom den endte sørgeligt. I kan se traileren her:


I morgen gælder det min eksamen i bedøvelse og førstehjælp. Jeg er så klar som jeg kan blive og nu skal det bare overstås. Jeg er vist efterhånden vant til at gå til eksamen, for kan ikke rigtig mærke nervøsiteten som ellers plejer at ramme mig dagen før eksamen. Men mon ikke den kommer i morgen tidlig?

Hvad skal I lave i weekenden? Jeg skal arbejde en masse og ses med nogle veninder. Det er vist snart tid til et indlæg om nye sko i butikken? Det tror jeg godt I kan forvente jer i løbet af de næste par dage. Der er især et par stilletter jeg gerne vil vise jer :)

Hav en dejlig aften og husk at krydse fingre for mig i morgen kl. 9!

/Katrine Lærke

mandag den 24. oktober 2011

Efterår

Igår sluttede efterårsferien og jeg havde en aftale med min ekskæreste om at ses. Det havde været fantastisk vejr hele dagen og vi besluttede derfor at gå en tur i Botanisk Have selvom det var ved at være sidst på eftermiddagen. På trods af at solen var ved at gå ned var det en utrolig smuk tur der bød på en masse flotte farver.














Smukt, ik?

onsdag den 19. oktober 2011

Onsdag

Hej venner.
I morges var Laura og jeg på café Ziggy nede ved åen og spise morgenmad. De har buffet til 35kr. fra kl. 9.00-10.30 og det skulle vi selvfølgelig prøve nu hvor tiden var til det. Det var rigtig hyggeligt og super lækker mad og kaffe. Kaffen var selvfølgelig ikke med i prisen, men sådan er det jo :)

Buffeten indeholdt bl.a. æg, græsk yoghurt, groft brød, rugbrød, 3 slags pålæg, ost, frisk frugt og pålægchokolade.

Americano til mig

Latte til Laura


Efter morgenmaden var vi en tur i Magasin, som jo holder super bazar i denne uge. Jeg havde egentlig ikke nogle forventninger til udsalget, men må sige at jeg blev positivt overrasket. Der var udsalg i alle afdelinger, og rigtig mange af de nye varer var sat ned med 25%. Jeg købte endnu en glimmer bluse fra Vila, faktisk den samme som jeg købte i sort i sidste uge. Jeg er allerede vildt glad for den sorte og synes den lilla farve er virkelig fin, så tænkte at det var ok med to af de samme - og så skal man jo slå til når der er udsalg! 
Der var desuden -10% på alt kosmetik. Jeg fandt et super lækkert sæt fra Young Blood som var på yderligere 50%. Young Blood er mit yndlings make-up mærke og jeg vil anbefale jer alle at købe det, hvor I nogensinde overvejer at starte på et af de lidt dyrere make-up mærker. Det er fantastisk og oven i købet sundt(!) for huden at bruge. Sættet indeholdt en lys øjenskygge, en lipgloss og en pensel til kun 147,50kr. Det blev jeg også nødt til at købe, og er sikker på jeg bliver glad for det :)

Vi var også et smut forbi Søstrene Grene hvor jeg købte to fine æsker i plexiglas. Jeg ved ikke hvad jeg skal have i dem endnu, men det finder jeg nok ud af :) Herudover fandt jeg en fin glimmer-neglelak i Tiger og så fik jeg hentet min Ricinusolie, som var blevet bestilt hjem til mig i Matas. Det er en olie der skal gøre håret fyldigere og give mere hårvækst - to ting jeg godt kunne bruge lidt af :) Jeg fik idéen på Rikkes blog og nu vil jeg altså prøve om det virker. Olien er fra Urtegaarden og koster heldigvis kun 39kr. Forresten har jeg byttet mine to Samsøe Samsøe bluser. De er nødt til at blive julegaveønsker i stedet. Man kan jo ikke få det hele når man er på SU, desværre!


Laura og jeg har aftalt at vi skal ned på Cross og have en drink i aften. Ellers skal jeg bare have pakket mine ting - i morgen formiddag går turen til Fyn hvor jeg skal besøge nogle veninder og være sammen med min familie. Det gælder om at nyde sin ferie, så eksamenslæsningen må altså vente lidt endnu. 

Ha' en dejlig aften!

tirsdag den 18. oktober 2011

En dag på ARoS

Laura og jeg har været på Aros hele dagen i dag. Vejret må siges at være perfekt til en indendørs aktivitet og det var efterhånden halvandet år siden vi havde været der sidst. Jeg havde desuden hørt så meget godt om de nye udstillinger og så skulle vi selvfølgelig også se regnbuen, som efterhånden er Aros' største kendetegn. Vi fik taget en masse flotte billeder og jeg kan varmt anbefale jer at tage forbi og se Olafur Eliassons udstillinger på 6. etage. "Your rainbow panorama" (regnbuen) er desuden også Olafur Eliassons værk og efter min mening får det 6 ud af 6 stjerner - det var vildt flot! Sanserne blev især udfordret i den såkaldte røg-udstilling og der var de flotteste skygger i spejl-rummet.

Indgangen kostede 80kr. for studerende og gratis for unge under 18 år. Meget fair pris, synes jeg!


Your atmospheric colour atlas







Beauty




The inverted panorama house













Your rainbow panorama









Skjorte: Only
Cardigan: Minus fra genbrug
Shorts: Wrangler fra genbrug
Sko: Converse



A piece of ARoS















Hold da op en billedserie jeg fik uploadet... Det er svært at vælge når der er så mange flotte billeder. Håber at I også har haft en dejlig dag på trods af regnvejret. Nu skal Laura og jeg ud og lave karry suppe med kylling og ristet brød. I aften står den på film, stearinlys og sofahygge - så bliver det vist ikke bedre :) Vi læses!